Kunsten at græde i kor, analyse af Erling Jepsens roman

Kunsten at græde i kor er en roman fra år 2002 af Erling Jepsen, som han har fortsat i 2006 med bogen, Med venlig deltagelse.

Forfatteren Erling Jepsen kommer fra Gram, en lille landsby i Sønderjylland, helt ude på landet, og er født i 1956. Hans far var mælkemand, og han skriver meget af egen erfaring, som man kan se i hans roman, frygtelig lykkelig, som er skrevet ud fra en begivenhed i 1970erne fra gram, hvor en mand bankede sin kone ihjel. Landsbybetjenten mente ikke det skulle overdramatiseres, og gjorde ikke noget ved det. Han sagde til datteren af parret, at hvis hendes far kom i fængsel, ville ingen kunne tage sig af hende, og det ville der ikke komme noget godt ud af.

Ude på landet hvor han kommer fra, siger man ikke ligeud hvad man mener, og det bliver også meget set i Kunsten at græde i kor.

Bogen omhandler mange emner: facader, Opvækst, incest, tabuer, magt og mange andre. Hovedtemaerne må dog være familie, da hele omdrejningspunktet for historien drejer sig om en købmands familie, hvor forholdene ikke er så gunstige som de ser ud. Forfatteren har ønsket en ny vinkel. En vinkel man ikke længere troede fandtes, men det gør den, voksne har blot svært ved at finde sig til rette deri. Da Erling Jepsen valgte at fremstille denne novelle, har han også vidst, hvad han ville med historien. Han skrev den ikke bare for at skrive den, men for at lade læseren stå ensom tilbage med følelsen af afmagt, men også med ny værdi,