Folkeeventyrene stammer fra middelalderen, hvilket vil sige, at de er blevet fortalt fra mund til mund af folk som rejste rundt. Man kender altså ikke forfatteren eller årstallet på de forskellige folkeeventyr. Folkeeventyrerne udviklede og forandrede sig, efterhånden som de blev genfortalt. For at folkeeventyrerne skulle være nemmere at huske, så havde man nogle såkaldte ”fortællerregler” som fx at eventyret oftest begynder med ”Der var engang” og slutter med ”… og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Desuden er personerne fladt beskrevet, man får ikke rigtigt noget at vide om dem, hverken bipersonerne eller hovedpersonen. Der vil altid være modsætninger som ”de gode” og ”de onde”, der er aldrig nogen som er neutral i fortællingerne. I 1812 skrev de tyske Grimm-brødre historierne ned, og lavede en eventyrsamling de kaldte ”Grimms eventyr”.
I modsætning til folkeeventyr, så er kunsteventyr noget som en person selv har skrevet ned. Det vil altså sige, at vi kender forfatteren og årstallet det er blevet skrevet i. Fortællerteknikken er anderledes fra folkeeventyr. I folkeeventyr foregår tingene i en kronologisk orden, hvor der i kunsteventyr kan være spring i tiden. I kunsteventyr bliver handlingerne beskrevet med motiv og følelser, hvor det igen er anderledes fra folkeeventyr. I folkeeventyr udløser en handling automatisk den næste. Personerne bliver bedre beskrevet i kunsteventyr end i folkeeventyr.
Det er gratis at oprette en konto