Drømmen er den samme, hvert et barn. Den samme tanke der fanger og kvæler fornuften. Den lukkede gruppe, den højeste stilling i hierarkiet, drømmen. Dine tanker sætter ord på mine handlinger. Min fornuft er brændt væk af utallige smøger endeløse flasker, og såkaldt ”venskab”. Øjnene er genkendelige , de borer sig ind i nethinden, fortæller dig du er ”sej” så længe der er røg i dine lunger, og sprut i dine årer. Hele vores liv er en prøvelse, en fristelse. Kan vi modstå æblet, eller underlægger vi os? Mine erfaringer hvisker mig pirrende i øret, og fremtryller et genkendeligt svar, gruppepres. Et sus af adrenalin spreder sig rundt i min krop, du er ikke den eneste.
Da jeg blev bekendt med dine problemer, var jeg ikke det mindste overrasket. Hvem ville ikke vige sit liv for at være med på beatet? Og ja, hvad fanden skader et hvæs i en smøg i ny og næ, intet. Det er da en billig pris at betale. Vi er jo kun unge en gang. Jeg ser klokkeklart din tankegang, du ville bare passe ind. Men den pris du er i gang med at betale er langt højere end du selv aner. Lige nu er det i gåseøjne alkohol og smøger, men da det er blevet en normalitet, så er der nye ting der skal prøves, grænser der skal overskrides. Og til sidst er det ikke en smøg du ufrivilligt skal tvinge dig selv til at ryge, så er det måske noget ulovligt såsom at stjæle, eller andre dumheder. Så derfor ville jeg personligt råde dig til at komme ud, mens det stadig er bagateller der sætter kriterier for din status.
Det er gratis at oprette en konto