1 / 4 sider - klik for at bladre

Folkeviser og analyse af 'Hr. Ebbes døtre'

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Folkeviser og analyse af 'Hr. Ebbes døtre' er en dansk-opgave fra 2009 til 1.g el. lign.. Fylder 4 sider (957 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 27. juli 2010.

Denne opgave redegør for folkevisegenren, dens oprindelse og karakteristika i middelalderen. Den indeholder en detaljeret analyse af riddervisen 'Hr. Ebbes døtre', med fokus på handling, konfliktoptrapning og temaer som slægtshævn, voldtægt og retfærdighed. Sproglige træk og historisk kontekst belyses også.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af folkevisegenren og en dybdegående fortolkning af 'Hr. Ebbes døtre'. Opgaven er velstruktureret og fagligt relevant.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • dansk litteratur
  • episk digtning
  • folkeviser
  • hr. ebbes døtre
  • kædedans
  • litteraturanalyse
  • middelalderlitteratur
  • ridderviser
  • slægtshævn
  • voldtægt

Man begyndte og skrive folkeviser omkring 1100 – 1400 tallet dvs. at det var omkring ved middelalderen. Folkeviser har ingen forfatter, da de blev fortalt fra mund til mund.

Man formoder at traditionen med at man begynder at skrive folkeviser oprindeligt stammer fra Frankrig og at det kom til Danmark omkring år 1200. I 1600 tallet gik folkeviser af mode i overklassen, men de kom stærkt tilbage i 1800 tallet, hvor man begyndte og give dem ned og navngive dem. De fleste folkeviser menes at stamme fra 1500 tallet og blev brugt som underholdning, i dag bliver folkeviser brugt til læren om social- og samfundsudvikling.

Det berømte kalkmaleri fra ca. 1350 i Ørslev kirke på Sjælland viser en folkevisedans. Unge kvinder iført jomfrukroner og mænd iført hætter har taget hinanden i hænderne og danner en kæde. Hver person danser sit dansetrin, så de tilsammen giver dansen bevægelse.

Folkeviserne skulle oprindeligt ikke læses, men synges og danses som kædedans med et utal af variationer: forsanger, omkvæd (som alle synger med på), tempo- og stemningsskift, skift mellem mandlige og kvindelige sangere.

Der er hovedsaligt to strofeformer:

En tolinjet, som nok er det ældste

En firlinjet

Begge har omkvæd og den første var det også nogen gange et mellemkvæd. Der bliver for det meste brugt enderim, sproget er snævert og meget gammelt. De danske folkeviser er oftest af episk (fortællende/ handlingspræget) karakter, hvor de franske gerne var lyriske (beskrivende).

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver