Ude for fjorden slog er ørred, og ringene bredte sig i vandet. Esben kiggede sin sidste gang hen mod Hans. Måske var det den sidste øjenkontakt de fik sammen (måske). Esben kunne se at Hans ikke var bange, de stod stille begge to. Hans gav et finger tegn til Esben men han kunne ikke helt skimme hvad det var Hans gjorde. Han prøvede og prøvede, til sidst kunne han se at det var et løbe tegn. Esben løb og løb, han kom ind til byen. Der var helt stille, Esben luntede ind til mitten af byen.
Han snublede foran en gammel mand, hvem var han tænkte Esben. Manden hjalp ham op og så tænkte Esben igen at han nok var en sød mand.
-Hvor er alle hænde? Spurgte jeg.
-Jeg ved godt hvem du er sagde manden. Ja… Du er heksens søn.
-Men men stampede Esben lidt hvo. Esben nåde ikke at tale færdig før at der kom nogle og han fik en sæk over hovedet.
-Hjælp hjælp råbte Esben hjælp… der var ikke nogle der kom og hjalp ham kunne Esben godt fornemme.
Efter et stykke tid fik Esben sin sæk af og det han så var alle menneskerne som ikke var i byen. Esben kan ikke helt huske om det har været en langt eller om det var en kort tur men ihverthfald var han sikker på at han var nede i en kælder. Esben kunne lige kigge ud af et vindue og se at det var begyndt at regne. Pluslig kunne jeg høre døren smække hårdt i. Jeg tænkte på at det var hans. De to mænd kom ned i kælderen og de holdte en mand, jeg løb hen til ham og begyndte at kramme ham men da de tog sækken af var det ikke Hans. Øv øv råbte Esben højt. Manden kiggede på ham. Det var manden som hjalp ham op. De kiggede på hinanden, i to sekunder og der efter smillede de lidt. Hvorfor viste de ikke de gjorde bare.
Det er gratis at oprette en konto