Klokken er 04.30 om morgen, det sidste jeg husker er det fulde glas med hvidvin inde på Tante Olga i Storegade. Jeg så en ældre herre gå hen mod mig, det eneste der kørte rundt i mit hoved, var hvad i alverden var der sket med ham? Han havde en lang dyb flænge fra øjenbrynet og ned til hagen, han så bestemt ikke ud til at han havde ondt, men glad var han bestemt heller ikke.
Han så nok mest chokeret ud.
Han kom gående hen til mig og spurgte, om jeg vidste, hvad der var forgået? Jeg blev helt mundlam, min hænder begyndte at ryste. Det vækkede dårlige minder op i mig, som jeg ikke kunne få mig selv til at fortælle, da det var nogle ret personlige ting. Det eneste jeg kunne oplyse ham med, var at jeg synes, at han skulle søge hjælp, og det kunne ikke gå for hurtigt. Den ældre herre lød helt forbavset, som om intet var sket. Undskyld, hvad siger du, spurgte han. Ja sagde jeg, jeg synes, du skal søge læge, du har en dyb flænge fra øjenbrynet og ned til hagen. Og det bløder voldsomt derfra, sagde jeg lavere.
Øøøøøh, lød det fra den ældre herre. Undskyld mig. Men hvem er du? Og hvor er det lige jeg er? sagde han meget beruset. Jeg oplyste ham, at jeg var en snart 19 årige pige og hed Katrine. Jeg spurgte ham derefter, hvad han hed? Og hvor gammel han var? Men det var som om det ikke var gået op for ham, hvad det egentligt var, jeg spurgte ham om. Jeg gav ham lidt tid, men svaret kom aldrig. Så jeg spurgte ham, har du nogle oplysninger om dig selv, fx. cpr?
Det er gratis at oprette en konto