Kevin var lige vågnet. Det sidste han kunne huske var at han så et program om en synsk person, der opklarede mord, han må være faldet i søvn. Han svingede benene ud over sengekanten og sad et øjeblik og sundede sig mens han tænkte på sin kæreste, som var taget på ferie tidligt i går morges. Mens han sad der, fløj døren op og en forpustet, karseklippet mand smækkede hurtigt døren i igen. Manden førte en finger op foran munden for at vise at Kevin skulle være stille.
Kevin nikkede ivrigt, mest af frygt og forundring over at en fremmed mand lige var braset ind på hans værelse. Manden satte øret hen til døren, for at høre om der kom nogen. Efter et par minutter, hvor han intenst lyttede efter aktivitet uden for døren, og Kevin, der var rædsels-slagen, kiggede manden på Kevin og sagde: “Er du alene i huset?”. Kevin kiggede på manden og nikkede. Inden Kevin nåede at sige noget, sagde manden at han kom fra PET, hed Niels Nedkjær, og som han vidste, havde de overvåget ham de seneste måneder på grund af dødstrusler. Det var sket i forbindelse med en retssag der havde kørt mod en bandeleder. Kevin var det eneste vidne, og banden var ikke ligefrem overlykkelige over ideen om at komme i fængsel. For cirka en time siden, var en mand brudt ind i huset, og ifølge kameraerne, der er sat op ved alle ind- og udgange, er han ikke kommet ud igen. Kevin rejste sig mekanisk og fulgte med Niels, der sigtede rundt i huset med sin pistol. Kevin fik kuldegysninger over hele kroppen, selvom de havde trænet det her tusindvis af gange, til hvis der lige pludselig var en eller anden psykopat, der havde tænkt sig at gøre alvor af de trusler. Det hjalp lidt at se Niels’ professionalisme, hans meget præcise måde at pege med våbnet. Niels gik hen mod kælderen og sagde “Vi går lige herned, for at tjekke om her er nogen. Hvis ikke, bliver du der-nede mens jeg søger i resten af huset. Okay?“ Kevin nikkede hurtigt og de gik ned i kælderen og lige så snart de var for enden af trappen, smækkede døren op til stuen bag dem. Niels skubbede Kevin til side og løb op af trappen og tog i døren.. “Låst..” sagde han lavt. “Er der andre udgange?” Kevin stod et par sekunder og tænkte sig om, for så at ryste på hovedet. “Men der er et vindue hernede.” sagde Kevin og småløb ned til vinduet, for at indse at vinduet er alt for småt til at nogen kan kravle gennem det. “Jamen, det er da bare fantastisk!” udbrød Kevin.
Det er gratis at oprette en konto