Unge og arbejdsmoral: et svar til Sophie Amalie Fälling

Dette er en kommentar til Sophie Amalie Fällings debatindlæg der blev bragt i Politiken d. 24. august 2015.

Arbejdsmoral

[NAVN A]

Sophie Amalie Fälling starter sit debatindlæg med at skrive således. ”Alt for mange unge vokser op med en forlænget arm i form af en selfiestick, en arbejdsmoral, som er blevet sorteret fra i opdragelsen, og et mindset, der består af ét ord: mig.”

For det første så er der ingen unge mennesker, med bare lidt respekt for sig selv, der render rundt med en selfiestick. For det andet så har langt de fleste unge mennesker, hvis du spørger mig, en god arbejdsmoral. Nu går jeg på efterskole, sammen med 180 andre unge mennesker i alderen af 15-17 år, og langt de fleste af dem har både haft fritidsjob og været træner på diverse gymnastik- og fodboldhold. Jeg har også selv haft et fritidsjob, hvor jeg arbejdede 2-3 gange om ugen, og selvom det måske ikke lige var det fedeste job, så mødte jeg altid til tiden og med et smil på læben, og det gjorde de andre ungarbejdere, der arbejdede der også.

Jeg vil så give dig ret i, at mange unge har et mindset, hvor ”mig” er et af meget få ord. Men er det nødvendigt vis så dårligt? Er det ikke vigtigt, at man plejer sit ego og tænker på sig selv? Er det ikke sådan man bliver bedre?