Det Moderne Gennembrud er kendetegnet ved oprøret med de gamle traditioner, som romantikken repræsenterede. Blandt de mest typiske; frihed i forhold til seksualitet og religion, samt interesse i videnskabelige fremskridt. Kønsproblematikken kom under debat og flere kvindelige forfattere viste sig. Herunder Amalie Skram; dansk-norsk forfatterinde (1846-1905), der ifølge Lademanns Leksikon var en af de mest betydningsfulde for perioden med hendes særlige fokus på kvindefrigørelsen og rollerne i ægteskabet. Forfatterne stiller krav til en ny social identitet, som bygger på selvstændighed og ligestilling. En blandt mange af Amalie Skrams store værker En rose 1899 fra samlingen Sommer, er en kortere episk tekst – nærmere betegnet en novelle, der tager sit udgangspunkt i de mange konflikter, der herskede i denne litteraturhistoriske periode. I novellen skildres hos jeget en indre og en ydre konflikt, som desperat bliver prøvet afrundet og afsluttet. Den gennemgående udfordring i novellen er grundlæggende forestillingerne om noget nyt og noget bedre, men også angsten for at sige farvel til noget, der er blevet elsket gennem hele livet.
Novellen er en beretning som skildrer et hændelsesforløb, der er opdigtet - dog med mulige elementer fra virkeligheden; Amalie Skrams eget liv. Den fortælles i en objektiv fortællerstil, som gennem direkte tale og jegets tanker skildrer forholdet mellem mand og kvinde i et ægteskab. Den direkte tale i teksten indikeres ved hjælp af citationstegn, og yderligere forekommer udråb, som er en naturlig del, af samtalen. ”Å nej” (s. 13 linje 72) eller ”Ja, det er jo trist dette her.” (s. 12 linje 1). Yderligere følger vi jegets tanker, som beskriver sine følelser og sit syn på tilværelsen.
Det er gratis at oprette en konto