Analyse af uddrag af ”American Psycho” af Bret Easton Ellis
I
ntet var symbol på 80’ernes materialisme, overfladiskhed samt økonomiske velstand som yuppierne. Dyre jakkesæt, italienske håndsyede skjorter, altid nypudsede sko og en frisure til flere tusinde kroner - disse var blot nogle af yuppiernes kendetegn. De var ofte unge mænd, højt uddannede, der havde skabt deres formue som børshajer i den finansielle sektor på fx Wall Street.Hovedpersonen i ”American Psycho”, Patrick Bateman, er et eksempel på en yuppie af bedste slags, men han er også meget andet end det. Under overfladen gemmer sig hvad de fleste ville betegne som et monster. Teksten foregår i New York, hvilket kan ses på at bl.a. Broadway og 14th street nævnes. Den første del af uddraget foregår til et fornemt selskab som Bateman deltager i. Her bærer mændene smoking, og kvinderne flotte kjoler, mens der sippes champagne og spises tapas. Man fornemmer overfladiskheden, som afspejler det samfund som Patrick Bateman er en del af - det virker mest af alt som en kulisse. Den anden del af uddraget foregår i en noget mere ussel del af byen blandt crackpushere og hjemløse. Skellet mellem den velhavende Bateman og de ludfattige indbyggere her er meget tydeligt.
Det er gratis at oprette en konto