Den s?dvanlige sten. Bl?sende. Koldt. Gr?t. Intet gr?nt. Ingen blade. Efter?r. Solen gemmer sine str?ler bag store sorte skyer. Ligesom jeg gemmer mine tanker v?k. Stenen er stor. K?mpestor. Jeg ser aldrig nogen hernede. Ikke en l?ber. Ikke en hjort. Ingenting. Den, ja stenen, har mange ridser. Ridser som jeg har givet den. Tanker som ikke ville slippe. Stenen, som er ligesom en psykolog for mig. Min terapeut. Det er den som hj?lper mig hver gang. Hver dag. Hele tiden. Den f?r mine tanker til at samle sig og smider dem alle sammen ud af mit hoved, og jeg falder helt til ro. Mit sind. Alt slapper af. Det er det, jeg har brug for indimellem. Det, med at den smider tankerne v?k har ikke samme virkning lige pr?cis i dag. Hvorfor ved jeg ikke? M?ske fordi tiden l?ber, n?r jeg sidder her.? Den tid der g?r s? hurtigt.
Uddrag fra opgaven
Tiden løber Den sædvanlige sten. Blæsende. Koldt. Gråt. Intet grønt. Ingen blade. Efterår. Solen gemmer sine stråler bag store sorte skyer. Ligesom jeg gemmer mine tanker væk. Stenen er stor. Kæmpestor. Jeg ser aldrig nogen hernede. Ikke en løber. Ikke en hjort. Ingenting. Den, ja stenen, har mange ridser. Ridser som jeg har givet den. Tanker som ikke ville slippe. Stenen, som er ligesom en psykolog for mig. Min terapeut. Det er den som hjælper mig hver gang. Hver dag. Hele tiden. Den får mine tanker til at samle sig og smider dem alle sammen ud af mit hoved, og
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
