Tid, tid, tid. Vi snakker ikke om andet. ”Jeg har ikke tid”, ”Tiden går, klokken slår”, spisetid, skoletid, sengetid. Man skal hele tiden rette sig efter et eller andet bestemt tidspunkt eller skema, og det gør mig stresset. Vi bruger det meste af dagen på de samme ting hver evig eneste dag, året rundt. Skoletid. Noget som jeg oplever lige nu. Jeg hader ideen om det, men det skal jo gøres, og der bliver brugt en masse tid. Selvfølgelig ser jeg pointen i det, og jeg mener selvfølgelig også at det er noget vi alle bør bruge vores tid på. Men så kommer den der med ”spild af tid” og det hele. Men det er jo ikke altid rigtigt. Dem som vil have en fremtid med en god uddannelse, og et job som kræver en uddannelse, bliver nød til at sætte tid af til at studere og lære. Så helt spild af tid, kan det jo ikke altid være. Jeg tror vi alle kender det med, at tiden går hurtigt eller langsomt. For eksempel når man laver noget styrketræning til gymnastik, så går tiden langsom, men øver man serier, så flyver tiden af sted. Tid, er det egentlig noget vi har brug for? Kan vi leve uden? Sikkert. Det er der jo allerede nogen der gør. Det er helt utroligt, hvordan tid har en indflydelse på vores liv. Tid er vores liv. Tid er vores fremtid. Vi bliver ved med at bruge noget af den. Lige nu sidder jeg jo og bruger tid på denne her stil. Jeg sidder bare foran en skærm og skriver på livet løs. Samtidigt hører jeg musik på Youtube. Jeg kommer i tanke om fjernsynet. Alle bruger oseaner af tid foran et fjernsyn. Så er der lige noget spændende i fjernsynet, som måske er en god film, eller nyhederne for at følge lidt med i verden. Jeg ser altid tv. Hver evig eneste dag, og bruger flere timer på det. Jeg kan godt se, at det er en af de ting, som er spild af tid. Men det er der ikke noget at gøre ved vel? Jeg kan godt lide at se fjernsyn, og vil altid blive ved med at se fjernsyn. Jeg, som alle andre, følger med i nogle bestemte udsendelser. Men det er egentligt sjovt at vi sætter os til at se tv, og bruger tiden. Tiden løber jo. Har vi ikke noget fornuftigt at bruge vores tid på? Hvordan kan det egentligt være at vi gør de ting? Vi opfører os ikke, som vi har gjort før i tiden. I dag løber tiden på en helt anden måde end før. Eller gør den? Tiden går jo med samme hastighed som sædvanligt. ”Nutiden er også fremtiden”, har mine forældre sagt til mig. Det er jo sådan set rigtigt. Det man laver tager jo ikke et sekund, men fortsætter i ”fremtiden”. Så på en måde er fremtiden nutiden. Der er jo også en fremtid, som er lidt længere væk, som fx ti år. Det er jo bare ikke nu og her. Vi skal leve i nuet, og bruge vores tid på det vi vil. For det er vores tid og vores liv. Vi skal altid tænke over, hvad vi bruger den på. Tiden løber jo hele tiden. Så, hvad vil du bruge din tid på?
Det er gratis at oprette en konto