Jeg synes at tid er en helt vildt underlig ting, og jeg kan ikke tage stilling til om det er en god eller dårlig ting. Mange mennesker (inklusivt mig selv) brokker sig, over at tiden går alt for hurtigt. Så jeg vil gerne udnytte den tid jeg har, sådan at jeg ikke sidder som pensionist, og tænker over alt det, jeg ikke har nået. Nogle gange ønsker jeg jo også at man bare kan spole tiden tilbage, for fx at ændre noget har fortrudt, eller gør noget jeg ikke har fået gjort. Andre gange vil jeg spole frem, fordi der er noget jeg glæder mig meget til. Nu elsker jeg jo at spille fodbold. En af grundene til det er spændingen i de døende minutter, hvor alt kan blive ændret. Hvis mit hold er foran med et mål, og jeg ved at der ikke er mange sekunder tilbage, så synes jeg at det tager meget lang tid for dommeren at fløjte kampen af. Derimod hvis vi er bagud, med et mål eller det står uafgjort, så er dommeren lige pludselig hurtig til at fløjte kampen af.
Uret er det første, vi kigger på når jeg står op. Man holder øje med tiden, for ikke at komme for sent i skole, eller på arbejde. Men den kan dog godt smutte en gang imellem . Vi bruger faktisk tiden til rigtig mange ting, og det ville være meget svært og leve uden den, hvis man overhovedet kan det. Tiden fortæller hvad der vil ske, og hvad der er sket. Der findes mange former for tid. Man lever i nutiden, ser tilbage på fortiden, men man kan kun vente på fremtiden. Tiden går, og den kommer ikke tilbage. Tid kan måles i sekunder, minutter, timer, døgn, uger, måneder og år, men man kan aldrig vide hvad der sker. Jo længere tid der går, jo ældre bliver man. Folk bruger tit nogle udtryk om tiden. Fx siger man nogle gange, at man skal slå tiden ihjel. Det er tit det svar der kommer fra mine forældre når jeg siger at jeg keder mig. Enten er det ”Så lav nogle lektier, og kom foran i skolen”. Eller også er det som nævnt ”Så find på noget at slå tiden ihjel med”. Og hvis jeg skal være ærlig så hjælper det mig ikke rigtigt. Et andet eksempel på et lille ordsprog, findes i den sang Nik og Jay har lavet. Der synger de en sætning, som giver rigtig god mening. ”Ikke tæl hver time, men sørg for at hver time tæller”. Det betyder kort og godt, at man jo bare skal leve livet, og få så meget ud af det som muligt. Det synes jeg er rigtig godt fundet på.
Det er gratis at oprette en konto