Analyse af Pia Tafdrups digt 'Junidrøm'

Digtet Junidrøm er skrevet af den danske digter Pia Tafdrup (f. 1952). Junidrøm udkom i 1998 som en del af samlingen Dronningeporten.

Digtet handler om en gravid kvinde jf.: ”…mavens spidse kuppel…”, der dagdrømmer om hvordan hun føder og tager imod sit barn. Hun forestiller sig hvordan hendes søns (jf: ”…min søn…”) liv vil forme sig og hvad han skal tage sig i agt for.

Digtet er opdelt i fem strofer, med hver ni vers. Fortælleren er en jeg-fortæller, hvor det er den vordende mors tanker og følelser der bliver udtrykt.

I første strofe beskrives hvordan hun forstiller sig dagen hvorpå barnets fødsel vil foregå: ”Den morgen du vil ankomme”. Hvordan hun vågner tidligt en junimorgen og er nøgen: ”…rejser jeg mig fra søvnen, det er juni, og jeg er nøgen”. Nøgen symboliserer her at kvinden befinder sig i en meget ærlig situation. Hun er ”vågen og parat” til hvad der nu skal ske, samt har alle parader og facader nede. Hun er et med naturen, hvilket også ses da hun sammenligner sig selv med køerne på engen: ”tungt vuggende hen over gulvet, ikke anderledes end de køer, der vralter mig i møde, når jeg på milde aftner dukker op ved hegnet på engen”.