Selvom døden er det eneste helt sikre i livet, tror ingen af os alligevel rigtig på den, at den også kan ramme os og vore nærmeste. Døden er blevet et tabu. Døden rammer os alle før eller siden, men den opleves ofte som meningsløs og uretfærdig, især når den rammer børn og unge.
Mennesket har til alle tider og i alle samfund søgt en forklaring på livet og døden. En række spørgsmål trænger sig på; hvorfor er vi her? Hvorfor skal vi dø? Hvad sker der efter døden? Verdens religioner giver for mange mennesker svar på de spørgsmål, døden stiller og kan ofte være med til at gøre døden lettere for de efterladte at leve med sorgen. For de fleste religioner gælder det, at svaret på hvad der fx sker efter døden, afhænger af, hvordan man her levet. For de fleste mennesker forbliver døden en velbevaret hemmelighed, lige så tiltrækkende som den er frygtet.
I de to digte "Allesjælesnat" og "Dage der forsvinder" beskrives livets sidste kapitel, døden, på meget to forskellige måder, af to meget forskellige personer. Den ene digter er en mand fra 1800-tallet og katolik, mens den anden er en kvinde fra 1980érne og protestant. Begge digtere udtrykker sine følelser og tanker gennem digtene, og som læsere ser vi, at menneskers syn på døden har ændret sig i løbet af tiden, og at religionen spiller en stor rolle.
Det er gratis at oprette en konto