Formålet med denne rapport er, at man skal dokumentere sine personlige målinger af udvalgte sundhedsparametre og forholde sig til ens personlige sundhedstilstand.
Hypotese
I)
På baggrund af min livsstil er min hypotese at jeg ligger på et forholdsvist normalt niveau sundhedsmæssigt.
II)
Jeg antager at produkter med stort indhold af raffineret sukker, som Cola, får blodsukkeret til at stige skyhøjt i et lille øjeblik. Men falder så lige så hurtigt igen. Jeg antager ikke så meget om hvordan havregryn påvirker blodsukkeret før jeg laver forsøget.
Teori
Jeg starter med at spise hvedebrød. Det første jeg gør er at tygge brødet grundigt. Herved får jeg findelt brødet mekanisk, og får blandet spyt i de nu mindre stykker brød. Idet at jeg har spytamylase i mit spyt, ville enzymet så virke på stivelsesmolekylerne. Det går ind og skærer molekylet i nogle mindre stykker. Det vil sige at stivelsesmolekylet bliver skåret op i mindre kæder af stivelse (dekstriner). Det er nok ikke alle molekyler der bliver ramt af enzymet, specielt hvis jeg spiser hurtigt. Når jeg synes jeg har tygget det nok, synker jeg brødet.
Herefter kommer indholdet ned igennem spiserøret til maven og herfra videre til den øverste del af tyndtarmen, hvor de mindre kæder af stivelse møder nogle nye enzymer. De enzymer hedder bugspytamylase og maltase og dannes i bugspytkirtlen. De vil splitte dekstrinerne til glukose. Glukose er et simpelt kulhydrat der består af 1 kulstofring. Modsat stivelsesmolekylet, der et komplekst kulhydrat med op til flere 100 kulstofringe. Glukose er så tilpas lille, at det kan komme fra tyndtarmen over i blodet. Hvis jeg havde valgt en af de hurtigste molekyler, er der nu gået få minutter siden jeg indtog brødet. Hvis det er en af de langsomste, er der gået 2-3 timer.
Det er gratis at oprette en konto