Roskilde festivalen levede ikke op til prisen. Jeg er netop kommet hjem fra min første gang på Roskilde, som jeg havde store forventninger til, men skuffelserne væltede ind over mig. Overalt lå der skrald, tis, opkast, glasskår og tomme flasker. Folk er og bliver nogle svin, og det kan festivalen jo ikke gøre noget ved, men der må simpelthen være nogen, der gør rent efter svinene.
Toiletterne… Don’t even get me started. Jeg forventede ikke ligefrem at toiletterne var så rene at man kunne spise sin frokost fra kummen. Men trods mine lave forventninger, var jeg alligevel chokeret. Allerede fra første dag af, lignede det at der var sprunget en bombe der inde. Man vadede rundt i afføring og tis, og man skulle være ualmindelig heldig, hvis man kom ind i en bås, hvor der var brugbart toiletpapir.
Man skulle tro, at med de mange penge de tager for billetterne, måtte de også kunne betale nogle unge for at gøre rent.
Efter flere dage med øl og toast kunne man godt bruge noget salat, en sandwich, juice eller bare noget frugt der kunne mætte. Mine venner og jeg endte med at stå i kø i 2 timer for at nå frem til det sørgelige syn, at ingen af madboderne solgte andet end slatne fritter, fedtede burgere og lunkne vandflasker. Jeg synes virkelig godt, at man kunne tage initiativ til noget sundere mad og koldere drikkevare.
Det er gratis at oprette en konto