Et øjeblik efter træder en betjent ind i det lille trænge rum og sætter sig ned foran Mathias og stiger ham dybt ind i øjnene. Mathias´ krop ryster af frygt, for at det skal ende galt denne gang. Betjenten finder nogle papirer frem og lægger papirerne foran Mathias. ”Skriv under her” siger Betjenten. Mathias trækker papiret tættere på og prøver at holde hænderne i ro, mens han underskriver papirerne. ”Knæk”, spidsen af blyanten brækker af. Betjenten finder ham straks en ny, med et mistænkende blik. Imens Mathias igen prøver at skrive under, kører en masse tanker rundt i hovedet på ham. Frygten om at blive opdaget. Han bliver ved med sige til sig selv ”Det er ikke mig, det er ham.” Mathias giver papirerne tilbage og betjenten begynder straks at afhøre ham. ”Hvor var du tirsdag eftermiddag i tidsrummet kl. 23-01:00?” spørger betjenten. ”Jeg, jeg, jeg var hjemme og se tv” svarer Mathias usikkert. ”Har du et vidne på at du var hjemme i dette tidsrum?” mumler betjenten, der egentlig bare gerne vil hjem og få det her afgjort. ”Nej, for jeg bor alene i min lejlighed” svarer han med en smule selvsikkerhed. ”Godt jeg tror vi er færdige for i dag, for vi har ingen, INGEN beviser på at den unge herre skulle have gjort det! Vi må til at være mere grundige i vores arbejde. Det er fuldkommen formålsløst!” Råber betjenten rasende til hans kollegaer og forlader straks lokalet. Få minutter efter kommer en politimand ind til Mathias og fortæller ham at han kan gå. Mathias forlader rummet imens han raser af glæde indeni. Han trasker overrasket hjemad.
Det er gratis at oprette en konto