Der var engang en lille dreng som altid ønskede sig at være stor. Som barn blev han drillet af de andre børn, sa? han havde prøvet alt for at blive stor. En gang havde han forsøgt at ga? med stylter og han var da ogsa? na?et hele vejen ned til skolen, men da han skulle ind af døren, var døren for lille og da de andre børn kom i skole lidt efter og sa? ham sta? der, begyndte de at grine. Drengen havde som sagt prøvet alt.
Tiden gik. Drengen blev til en mand, men han var stadig ikke vokset. Manden boede i skoven, i en lille hytte som la? ned til vandet. Man kunne kun finde ud til hans hytte hvis man ikke fulgte stien men gik langs vandet. Manden boede alene og levede af at være skovhugger. Men han levede ikke helt alene, han levede sammen med sin kælegris, Anja. Anja var mandens bedste ven. De havde kendt hinanden lige siden manden fik Anja i gave til sin 10 a?rs fødselsdag. Det var den lykkeligste dag i hans liv. De to havde været igennem alting sammen og intet kunne skille dem ad. Anja var en speciel kælegris, hun kunne nemlig tale, det kunne alle de andre børns kælegrise ikke, sa? Anja var noget helt særligt. Den lille hemmelighed havde de altid holdt for sig selv.
Det er gratis at oprette en konto