Der var engang en by, som hed Sønderborg. Der var 350.000 indbyggere i Sønderborg. Der var søer, floder og masser af hav. I centrum af Sønderborg var der en kæmpe sø. Søen var blevet målt til ca. 200 m i diameter. Det var den største sø i hele Sønderborg. I søen boede der mange fisk, fugle, ænder og smådyr. Det var et meget smukt og fredfyldt sted. Derfor nød mange mennesker at besøge søen, for at finde indre ro. Efter mange år forurening, var søen blevet beskidt og ekstrem sundhedsfarlig.
En dag kom der en lille snegl. Sneglen lagde sig ned for at sove på bredden. Mørket faldt på og der lå den lille snegl. Sneglen blev tørstig og vågnede. Det var for mørkt, til at han kunne se noget. Sneglen drak af søen, og havde glemt, at vandet var forurenet. Så lagde han sig til at sove igen. Næste morgen da den lille snegl vågnede, kom en mariehøne flyvende. Sneglen sagde hej til mariehønen, men mariehønen blev bange, og skyndte sig væk. Sneglen undrede sig over, hvad mariehønen blev så bange for. Så lagde han mærke til, at alt så ret småt ud. Søen var pludselig ikke gigantisk mere, træerne var blevet halvt så store og der var langt ned til jorden. Han gik hen og så ned i søen. Sneglen opdagede, at han var vokset 1,5 m. Han vidste ikke, hvad der var sket. Han tilbragte mange uger ved søen. Sneglen blev bange for at forlade søen, han vidste ikke, hvor han skulle tage hen. For hver dag der gik, blev han mere og mere træt, af at være ved søen
Det er gratis at oprette en konto