B.S. Ingemann

”Glasskabet” er skrevet af B. S. Ingemann og udgivet i året 1847. Den er en del af småfortællingerne i samlingen ”Kakkelovnskrogs-fortællinger”. ”Glasskabet” er en novelle, da det er en kort prosafortælling, som er bygget op omkring en enkelt begivenhed og desuden har et begrænset persongalleri. Genren er gyser, da der i teksten er en stemning af angst, gru og skræk, som opstår af en sammenblanding mellem det monstrøse samt det miljø, som teksten udspiller sig i. Dog er der også visse eventyrlige træk i teksten, bl.a. kampen mellem det gode og det onde, hvor det gode sejrer. Både tidsmæssigt og handlingsmæssigt falder novellen ind under perioden Romantikken. Denne periode er kendetegnet ved en dobbelthed, forstået på den måde, at man på den ene side bar en dydig og pæn facade, mens man på den anden side hemmeligholdte de primære behov. Disse karakteristika findes også i ”Glasskabet”. I denne opgave vil jeg gennem Benjamin Blooms taksonomiske niveauer redegøre, fortolke, analysere og perspektivere novellen ”Glasskabet” for at komme til bunds i gysernovellen, og dermed få svar på, hvordan Ingemann skaber gys, og hvilke problemstillinger, der optræder. ”Glasskabet” handler om Mr. Seyfert, som på snedig vis beholder sin afdøde kones formue, selvom den skal udbetales til hendes slægtninge. Han udsmykker liget af sin kone med ædelsten og sætter hende ind i et glasskab. Hans virksomhed kører af sporet efter konens død, og da han vil få kapital ved at fjerne diamanterne fra sin afdøde kone, er de væk. Mr. Seyfert bliver vanvittig og ender som fattiglem. Set i forhold til berettermodellen ser handlingen således ud: (Det skal påpeges at bestemmelse af konkrete sidetal og linjer kun er vejledende, da det er umuligt at konkretisere det så præcist.) Anslag: (s. 46 l. 22 s. 46 l. 26) Den lille appetitvækker består af en særdeles kort, men dog meget sigende beskrivelse af Mr. Seyfert. Adjektiver som rig, kold (egoist) og hjerteløs bliver sat på Mr. Seyfert. Der står desuden, at han ”ingen andre menneskelige pligter erkendte, end punktlig opfyldelse af, hvad der var lov og ret i landet”. Dette giver læseren en antydning om, at Mr. Seyfert bl.a. ikke ser næstekærlighed og tolerance som en vigtig del af livet. Præsentation: (s. 46 l. 26 s. 46 l. 32) I dette afsnit bliver læseren præsenteret for en mere fyldestgørende beskrivelse af personerne samt de tilhørende problemer. Om Mr. Seyfert bliver der sagt: ”Han var kun nogle og tredive år; hans rolige, uforanderlige ansigt var som udhugget af sten. Han var udelukkende forretningsmand og påstod med en slag stolthed, at alt, hvad man kalder fantasi og følelse, var en forskruelse og sygelighed, som var fremmed for hans gode, sunde natur”. Fru Seyfert bliver ligeledes beskrevet, men som fuldkommen modsætning af Mr. Seyfert. Hun bliver nemlig fremstillet som en smuk brunette med et heftigt temperament. Desuden fortælles om problemerne mellem ham og hans kone fru Seyfert: ”Hans ægteskab var ufrugtbart og havde kun været lidet lykkeligt.” og ”Modsætningen mellem hendes lidenskabelighed og hendes ægtemands kulde havde ofte