”I den lille by hører indbyggerne en klokke ringe solen ned om aftenen. De ved ikke, hvilke klokker det er, der ringer, men de ved, at de kommer ude fra skoven. De tror, at klokkerne kommer fra en kirke. Derfor beslutter de sig for at gå ud og finde ud af, hvor klokkerne kommer fra. Klokkernes klang er så dejlig, at landets kejser lover, at den, som finder klokkerne, får titlen som ”verdensklokker”. Mange af byens beboere vælger nu at tage ud for at prøve at finde klokkerne, da de gerne vil have titlen som ”verdensklokker”. Der er dog mange, der falder fra på turen derud, fordi de blev trætte, fik ødelagt deres tøj eller lignende. Til sidst er der kun kongesønnen og den fattige konfirmand tilbage. Den fattige konfirmand går til mener, at de skal gå til højre for at finde klokken, mens kongesønnen mener, at de skal gå til venstre, så de skilles. Den fattige konfirmand får den hårde og svære vej, mens kongesønnen får den lette vej. Til sidst mødes de i den flotte natur, som beskrives som en hellig kirke, og står og lytter til den usynlige, hellige klokke.
Man kan starte med at slå fast, at dette eventyr er et kunsteventyr, da den lever op til mange af de krav, der er for et kunsteventyr: man kender for eksempel forfatteren og nedskrivningsåret, der er gode beskrivelser af både personer og miljø, det blander hverdagen og det overnaturlige sammen ved, at der er en usynlig klokke (og kirke), der spiller musik, samtidig med, at handlingen er bundet til et bestemt tidspunkt, er den også aktuel, det aktuelle i handlingen ligger nok mest i det abstrakte og beskrivelserne er præget af perioden, den er skrevet i (romantikken).
Det er gratis at oprette en konto