Analyse af Ann Noyds kronik 'Fræk med de unge'

”Catcalling” er et fænomen, der går helt tilbage til år 200 f.Kr., og som dagen i dag hyppigt bliver brugt i alle mulige sammenhænge. Fænomenet går ud på, offentligt og højlydt, at kommentere på hvad man kan lide, og ikke kan lide ved en person. Oftest i seksuelle sammenhænge og oftest til kvinder. ”Hey skatter, god røv! Skal du en tur med hjem i sengen? ” efterfulgt af hujen og fløjten mens vennerne omkring sig højlydt bakker op med klap på skulderen og pift. Disse kommentarer om seksuelle lyster kan man også vælge at udtrykke på andre måder end ved ”catcalling”. Eksempelvis gennem lyrik og musik i form af rap, hvor det også er mere socialt acceptabelt, og hvor det endda bliver bakket heftigt op både af ældre såvel som yngre rap-tilhængere. Rap er en bred kategori med mange dybder, og derfor er det også vigtigt at huske på, at ”catcalling” ikke er et generelt fænomen i rap-genren, men noget som oftest kun benyttes inden under rap-genren ”praletekst”. Når ”catcalling” bringes ind i den lyriske verden, vil man nok heller ikke kalde det for ”catcalling” længere. Man vil måske nærmere kalde det for ”degradering af kvinder og deres seksualitet”. Sådan fremstiller ”Ann Noyd” det indirekte i politikken d. 27 november 2004 i sin kronik ”Fræk med de unge”, hvor hun kommenterer på rapmusikkens indflydelse på det danske sprog, og dets påvirkning af den yngre generation i relation til kvinder.