Analyse af Alex Vanopslaghs kronik om offerrollen

Vi lever i dag i et samfund, hvor ungdommen hele tiden er presset af konkurrencekulturen. Mængden af unge der får depressioner stiger, som årene går, og flere unge gemmer sig bagved undskyldningen at de føler sig presset. Men handler det i bund og grund om at ungdommen ikke tager ansvar for dem selv? Kan vi som samfund acceptere at der er så mange unge der er bange for at tage ansvar? At tage personligt ansvar er emnet som kronikken ”Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv” af den tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom og statskundskabsstuderende. Alex Vanopslagh (f. 1991). Vanopslagh påstår, at de unge bør stoppe med deres ynk og få styr på deres liv, og at unge har fået en negativ tendens og at den eneste løsning er personligt ansvar og handlinger. Men

Hovedtemaet i Alex Vanopslaghs kronik ”Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv” er, at de unge i dag er presset men at man bliver nød til at lære og håndtere det og det kan man kun ved at klemme ballerne sammen. Vanopslaghs argumenter for, at unge i dag selv har muligheden for at bestemme hvor presset de skal være da man selv er herre over hvor presset din hverdag er. Tekstens gennemgående tema er, at der kommer pres fra konkurrencekulturen, men at de unge sagtens kan gøre det hvis de tager ansvar for egne handlinger som Vanopslagh ikke nødvendigvis siger er let men at det handler om at prioritere hvad du selv kan følge med til. Vanopslaghs begrundelse for dette er, at det som ung kan være svært og acceptere at man ikke kan holde styr på alting. Forfatteren påpeger at man i presset situationer må holde hovedet højt og få tingende gjort selvom det kan være svært. Vanopslagh mener at alle unge altid vil blive presset af konkurrencekulturen, og at man hele tiden føler sig presset til at præstere, som er med til at gøre tingende lidt svære. I forbindelse med dette mener han, at kulturen bare udvikler sig til at 12-tallet er det eneste der har betydning. Forfatteren konkludere at, der altid vil være pres på, på grund af studiekulturen. Men ifølge Vanopslagh at, vi derfor bliver nød til at give den næste generation så meget selvtillid at, der ikke er noget der kan knække dem. Vanopslagh laver en påstand om at det ikke kun er i skolen konkurrencekulturen presser men også i fritiden. Det er i forhold til struktur. Han understøtter denne påstand med at perspektivere til hans egen studietid hvor han var skulle passe studie, 2 fritidsjob og samtidig være politisk aktiv. Han indrømmer dog at denne periode har været en meget stressende periode, hvor han selv har mistet håbet i korte perioder. Det er i situationer som disse Vanopslagh mener at, man skal vise personligt og lave mere frirum i ens skema hvis det bliver for meget. Teksten vigtigste problemstillinger består af at, man er presset men ikke kun af alle andre men også af sig selv. Da man stræber efter perfektion og de gode karakter.