Medierne spiller en vigtig rolle i et demokrati. De er nemlig med til at kontrollere, at magthaverne ikke misbruger deres magt. Derfor kalder man også medierne for den fjerde statsmagt.
Magtens tredeling
I den danske grundlov er magten som udgangspunkt delt ud på tre grupper, der hver har en del af magten. Man taler i den forbindelse om den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den lovgivende magt ligger i Danmark hos Folketinget, der udarbejder og vedtager lovforslag. Den udøvende magt finder man hos regeringen, der administrerer lovene, mens domstolene har den dømmende magt. Det er domstolene, der sørger for at straffe lovovertrædere.
Folkelige kontrol
I det danske demokrati vælger borgerne nogle politikere, der får overdraget magten til at træffe beslutninger og styre landet. Men hvis demokratiet skal fungere, så er det vigtigt, at borgerne har kontrol med, at politikerne lever op til det ansvar, som borgerne har givet dem. Her er medierne vigtige.
Medierne som den fjerde statsmagt
Man kalder derfor ofte medierne for den fjerde statsmagt. Når danske medier omtales som den fjerde statsmagt, så hænger det sammen med, at medierne har en kontrollerende rolle i samfundet. Medierne har nemlig til opgave at undersøge sager, der har samfundets interesse. Det er i denne forbindelse, at man taler om, at medierne er demokratiets vagthund.
Det er gratis at oprette en konto