Fra diktatur til demokrati i Burma

I det moderne samfund oplever vi, at demokrati er det mennesket stræber efter. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og demokratiske valg er værdier, som sættes utrolig højt på samme niveau som menneskerettighederne og religionsfrihed.

Demokrati i dag er ikke kun en styreform, men også en samfundsstruktur, der er forbillede for resten af verden. Historisk set taler man om en demokratisk bølge, der har rullet hen over verden siden 70’erne, hvor perioden har været præget af, at mange lande er blevet demokratiske . Som udgangspunkt er det en positiv udvikling, men en udvikling med konsekvenser i form af konflikter.

Jeg er interesseret i den demokratiske proces, der foregår i Burma, hvor demokratiet forsøger at blive virkeliggjort udefra.

Problemformuleringer:

Hvordan ser demokratiets fremtidsudsigter ud i Burma, når det lige nu virkeliggøres udefra gennem enten sanktioner eller trussel om invasion?

Hvordan kan lokalbefolkningen arbejde med den demokratiske proces, når den siddende regering stadig har rødder tilbage til militær regimet, og ser kritisk på demokratiet?

Underspørgsmål:

Hvordan har demokratiseringsprocessen udviklet sig Burma set i et historisk perspektiv?

Kan Burmas styreform opfattes som demokrati?

Kan Burma opnå demokrati ud fra den demokratiseringsproces på nuværende tidspunkt?

Burma var under britisk herredømme indtil slutningen af 2. Verdenskrig (1945), hvor briterne trak sig tilbage og gav overlod Burma til sig selv. En sammenslået gruppe forhandlede med Burmas general Aung San (senere hen far til Aung San Suu Kyi). Aung San forsøgte at gøre Burma til en union og underskrev Panglong-Aftalen som gjorde Burma til en forbundsstat, hvilket gjorde landet mere selvstændigt og kunne lave aftaler udenfor centralmagten.