1 / 2 sider - klik for at bladre

Demokrati i Danmark: styreform, rettigheder og pligter

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 4
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Demokrati i Danmark: styreform, rettigheder og pligter er en dansk-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 4. Fylder 2 sider (415 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 2. marts 2012.

Gennemgang af demokratiets grundlæggende principper, herunder betydningen af ordet demokrati og Danmarks parlamentariske demokrati. Opgaven beskriver stemmeret, magtens tredeling, lovgivningsprocessen og ytringsfrihed. Den diskuterer også vanskelighederne ved at ændre grundloven og personlige rettigheder og pligter.

Redaktørens vurdering
7 God
En klar og struktureret besvarelse i Q&A-format om demokrati i Danmark. Giver gode grundlæggende definitioner og forklaringer, der kan inspirere andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • danmark
  • demokrati
  • grundlov
  • magtens tredeling
  • pligter
  • rettigheder
  • stemmeret
  • styreform
  • ytringsfrihed

Ordet demokrati er græsk og kommer af denos, der betyder folket. Og kratien der betyder herske. De 2 ord som sammensætter ordet demokrati, derfor er betydningen at folket hersker (i princippet)

Hvilken styreform har vi i DK?

I Danmark har vi et Parlamentarisk demokrati og konsititiutionelt monarki. Det ved sige at vi alle i Danmark har en chance for at bestemme i hvad der skal ske og hvilke love der skal vedtages. Vi har alle (voksne = over 18) en stemme hver hvor vi kan vælge imellem nogle kandidater og love der hen af tiden kan vedtages. Konsitituionelt monarki vil sige at vi har en konge, i dette tilfælde en dronning som har herredømmet i Danmark. En kongefamilie som går fra arv til arv. Kongefamilien er pynt som bare skal underskrive papirene.

Hvem har valg ret?

Alle danskere med dansk statsborger over 18 år har stemmeret.

Hvordan er magten delt op?

Magten er delt op i 3 dele således at den lovgivene mang er folketinget, den udøvende magt er regeringen og den dømmende magt som er domstolen.

Hvem vedtager love?

I princippet er det folket som vedtager lovene, fordi at folket stemmer om de love der nu skal vedtages. Men på den anden side er det statsministeren.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver