“Den lille pige med svovlstikkerne” hører under fiktionsgenren “eventyr” (det er et kunsteventyr), skrevet af H.C. Andersen i 1845.
Eventyret handler om en lille pige som kommer fra en fattig familie. For at skaffe skillinger til familien, sælger hun svovlstikker på gaden. Kommer hun tomhændet hjem, bliver hun slået af sin far og hun tør derfor ikke at komme hjem, før hun har solgt nogle. Hun går rundt en kold nytårsaften med bare tæer for at prøve at sælge svovlstikker. Hun fryser utrolig meget, og hendes små fødder er røde og blå af kulde og hænderne er næsten frosne. Hun sætter sig derfor i en lille krog mellem to huse, hvor hun tænder en svovlstik til at varme sig på. Da den går ud, tænder hun yderligere tre. For hver en svovlstik hun tænder, flyver hun i tankerne længere og længere væk fra virkeligheden og drømmer sig ind i de varme stuer til duften af gåsesteg. Da hun tænder den tredje svovlstik, ser hun sin afdøde mormor i en smuk skikkelse, som tager hende med i himlen, da den lille piges krop ikke længere kan modstå den bidende kulde. Hun dør af kulde, og den lille pige findes død, men med et lille smil om munden, nytårsdag i krogen mellem de to huse.
Det er gratis at oprette en konto