Efterkrigstiden 1945-58 (se Litteraturportalen ”Efterkrigstiden 145-68”)
Modernismen i 1940´erne:
Et nyt Europa efter 2. verdenskrig – nye grænser.
Rædslerne fra 2. verdenskrig præger tiden - meningsløshed og fortvivlelse.
De to stormagters uforenelighed – konflikter mellem nationerne.
Heretica:
Værdisammenbrud og kulturkrise. Derfor kun én udvej: man måtte tage udgangspunkt i den menneskelige eksistens (ideologierne/-ismerne gav ikke svaret): kun den personlige eksistens og det personlige udtryk var noget, den enkelte kunne stå inde for. Digtning og kunst får en afgørende betydning – udtryk for en sandere erkendelse end videnskaben, som havde skabt et indsnævret menneskebillede på grund af det rationelle syn på mennesket.
”Heretica”: nyt tidsskrift (1948-52) – ”kætterier” – kættersk over for al rettroenhed inden for det religiøse, det videnskabelige og det politiske.
Digtere omkring Heretica: Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel, Frank Jæger, Ole Sarvig, Erik Knudsen og Martin A. Hansen. Kritisk overfor kirken, men ikke det religiøse – finder her inspiration til, hvordan kulturkrisen kunne overvindes. Splittelse mellem tanke og følelse, rationalitet og irrationalitet, videnskab og moral – søger bag om hele den moderne udvikling til antikken og den kristne tradition for at overvinde splittelsen. Europæisk orientering frem for en national orientering (som de kulturkonservative)
Sensymbolisme: symbolistisk lyrik – budskabet ligger i symbolske sammenhænge snarere end en udtalt ide
Det er gratis at oprette en konto