Mit plasticmareridt: analyse af 'Plastic'

Når man skal danne sig en identitet, stræber man oftes efter at være og se perfekt ud. Man ser tit, at kendte skuespillere, idrætstjerner og musikere reklamerer for parfumer, tøj osv. Disse produkter sælger med en god omsætning og interessen for det, skyldes tit at de unge stræber efter det, som vises i film og reklamer. Bestræbelsen efter det har medført mange uopnåelige og urealistiske måder at opfatte sig selv på. Skal man ud og købe noget idag, som f.eks. parfumer. Er det ikke altid duften der er det vigtigste, men hvilket mærke og pris parfumen har haft. Ens personlige image er altafgørende for ens selvopfattelse og som resultat i øget idoldyrkelse. I bogen plastic følger vi Monas bestræbelser på, at leve op til idealet om den perfekte krop. I sådan nogle situationer stjæler de unge fra flere stilarter og laver dermed deres eget personlige look. Man ser specielt i Danmark, at der er mange unge som vælger en urealistisk tankegang. De går på nettet, finder billeder på google, om hvordan de gerne kunne tænke sig at se ud. De finder en plastickirurg for at få lavet skønhedsoperationer og derfra prøver de udfra deres udseende, at blive accepteret af samfundet, selvom det ydre ikke er afgørende. Det sætter nogle tanker igang inde i ens hovede, hvorfor ligne en barbie, hvis man ikke har det godt indeni. Mange som har valgt denne vej, oplever stadig ensomheden selvom deres udseende er forbedret.