Plastic er skrevet af Mette Thomsen i 1995. Jeg kendte ikke til Mette Thomsen, før jeg læste ”Plastic”. Jeg synes at bogen er noget for sig selv, jeg mindes ikke at have læst en bog som Plastic. Jeg synes at den var på en underlig måde, ret spændende. Den fangede mig på en speciel måde, og jeg at den var ret god.
Man følger den unge pige Mona, som er helt vild med plastic, og hun vælger at få lavet større bryster og en del andre kirurgiske indgreb. Mona er en ung pige i 17-20 års alderen. Mona møder Vera og de får et ”forhold” til hinanden, men Mona finder ud af at, Vera ikke er den rette. Så hun slår Vera ihjel og finder Magnus Nemo. Magnus og Mona beslutter sig at blive gift, men til brylluppet bliver Mona anholdt for drabet på Vera og bliver sat på en anstalt for psykisk syge. Hun bliver løsladt 10 år efter, men denne gang hjemløs.
Mona vil meget gerne være smuk og slippe for alle de problemer, som hun selv har, så derfor har hun Barbie som forbillede, fordi der er aldrig noget galt med Barbie, hun er perfekt. Mona har denne drøm om at blive en skuespiller. Hun har ikke mange venner, for ikke at sige ingen. Hun er på bistand og tjener sine penge i den videobutik hun arbejder i. Hun bruger sine penge på plastikoperatoner, hun får lavet bryster, næse, en ansigtsløftning og fedtsugning på maven og lårene. Mona er meget egoistisk og selvcentreret, hendes verden handler om hende. Vera derimod er lidt af en modsætning af Mona, Vera er en venlig, rar og en betænksom person. Magnus er lidt ligesom Mona, han er egoistisk og selvcentreret. Til brylluppet, hvor Mona bliver anholdt, ser man ham vende ryggen til som om det ikke var nogen ”big deal.”
Det er gratis at oprette en konto