Analyse af 'Plastic' af Mette Thomsen

Forfatter:Bogen plastic er skrevet af Mette Thomsen, plastic er udkom i 1995. Mette Thomsen er en dansk forfatter, hun blev født i 1970. Mette har primært beskæftiget sig med at skrive noveller og essays. Mette Thomsen har haft sin debut med romanen ’’ af en superhelts bekendelser’’ fra 1994, hvor hun fik overrakt et legat for Statens kunstfond. Analysen handler om bogen plastic. Jeg vil ligge stor vægt på Monas særligheder, og finde ud af hvorfor hun blev som hun blev.

Resume: Bogen starter med en kort fortælling om Barbie og Ken, hvor man høre om hvor lykkelig Barbie er for at få et one night stands med plastic Ken, vi høre hvor let det er for Barbie. I første kapitel bliver vi stille og roligt præsenteret for Mona. Mona vil være perfekt, hun arbejder i en video butik om natten, hun spare penge sammen til de mange plastikoperationer hun skal have foretaget sig. Alle de penge hun tjener på sort arbejde i video butikken, ligger hun ned i cornflakes pakken. Mona bor i en lille lejlighed på Vesterbro i København, ved siden af Mona bor Vera, hun er det helt modsatte af hvad Mona er. Vera går ikke op i sit udseende, tøj osv. En dag hvor Vera kommer hjem til Mona, er Vera meget fuld. Mona og Vera er sammen den aften, efter det gør Mona alt for at undgå Vera. Mona bliver så indebrændt at hun en dag går ind til Vera, Mona kvæler hende med en fætter Br pose, hun bliver ved med at holde posen over hendes hoved indtil hun ligger helt stille. Mona får en dag besøg af politiet, og hun lader sig ikke tage skylden overfor mordet på Vera. Hun ville jo ikke være en morder, hun ville bare af med Vera, fordi hun ikke kunne se på hende hver dag. Mona og hendes kæreste beslutter sig for at blive gift, på bryllupsdagen bliver Mona hentet af politiet Mona virker mere som ligeglad da hun blev hentet i kirken. Mona sover i fængslet natten over, derefter får hun levet en operation i hjernen, og kommer på et behandlingssted, da de ikke mente at Mona var egnet til at komme i fængsel, det var hun for dum til. Mona ender på gaden, hun er fattig, og er bare en gammel beskidt gammel dame. Alle hendes operationer er blevet så grimme og ødelagte efter så mange år uden vedligeholdelse. Nu er Mona ingenting, hun er blot en gammel posedame der lever på gaden.