Bogen Plastic er skrevet af forfatteren Mette Thomsen. Romanuddraget ”At være selvoptaget”, som denne analyse er baseret på, handler om en ganske almindelig dag i hovedpersonen Monas liv og de tanker og drømme hun går med. Mona bor i en lejlighed i det ydre Nørrebro, hun drømmer om et slot i den indre by hvor hun kan lade sig fotografere i rigtige situationer, hun vil leve et punktliv. Et sådant punktliv hvor hun kun fortager sig visuelt fungerende ting, hvor alt ”ser” perfekt ud. Alt skal føles elegant, selv når hun skal handle ind, alle skal se den perfekte side Mona. Men ikke når hun brækker sig, når hun stikker en finger i halsen, og løber sig til døde. Heller ikke når hun må få foretaget plastikkirurgiske indgreb, som er den eneste måde hun kan opnå det udseende hun gerne vil have.
Om søndagen ved Mona ikke hvad hun skal lave, butikkerne er lukket og hun arbejder ikke. Hun sidder og observere ud af vinduet, og tænker på hvad folk mon laver. Hun løber en tur rundt om søerne, konstant på jagt efter kærestepar med barnevogne. Hun tænker over hvilke cigaretter folk ryger og hvad de signalere.
Genren er fiktion, men kunne sagtens være en virkelig historie i det at vi befinder os i et virkeligt miljøet. Det virker meget naturligt og kunne sagtens være skrevet ud fra en virkelig hændelse.
Det er gratis at oprette en konto