Michael Kvium, født i 1955, er en dansk maler og billedkunstner fra Horsens, der fik sit store gennembrud i 80’erne med sine uvante og til tider kontroversielle tilgang til kunsten. Som opblomstrende ung maler med store ambitioner startede han som karikaturtegner på Horsens Folkeblad – en stilling han besad i 6 år. Herefter studerede han på det Kongelige Danske Kunstakademi i København fra 1979-1985 hvilket gør ham til en af sin tids unge senmoderne kunstnere der udfordrede hele idéen om, hvad kunst egentlig var med sin innovative tankegang og fremtrædende kunstværker. Som sagt er Kvium blevet berømt for sin måde at behandle kunsten på. Han har aldrig været bange for at formidle ubehagelige eller kontroversielle emner, hvilket også kommer til udtryk i hans værker – heriblandt emner såsom forfængelighed, liv, død, ondskab, kroppens deformitet og forskellige sider af mennesket. Det interessante ved Kvium er dog måden han vinkler tingene på. I værkerne er de barske og dramatiske tematikker ofte vinklet med en nærmest tragikomisk eller absurd humor der fanger beskuerens øje. Han har desuden i løbet af årene skabt et hav af symboler der indgår på lige fod med andre elementer. Mange af Kviums billeder udspringer af noget han har set eller hørt og dermed reagerer på.
Det er gratis at oprette en konto