Det var en iskold lørdag dag da jeg sad og ventede på min veninde, Sara. Det sneede som aldrig før. Huse, biler, veje, alt var tildækket med den reneste hvide sne, der glimrede når der kom lys på. Jeg havde pyntet rigtig hyggeligt op med puder på sengen, lys ved vinduerne og varm kakao på sofabordet. Jeg kiggede ud på vores sø. Den var helt frossen, ligesom alt andet derude.
Det ringede på døren. ’’Endelig!’’ råbte jeg. Sara har været min bedste veninde siden 7. Klasse, men vi havde ikke snakket sammen i noget tid. Det første hun sagde, da hun kom ind i gangen var: ’’Hvad skal vi spise’’ og ’’hvor er dine forældre?’’. Jeg forklarede hende om deres meget spontane bryllups-kærestes-et eller andet-tur til Sverige i weekenden og at menuen stod på frysepizza. Sara fniste lidt og pegede på min fars vinskab.
Det var blevet sent. Vi fik spist de to frysepizzaer og drukket en hel flaske af den billige italienske hvidvin, som min far havde fået af sit arbejde i julegave. ’’Kom, lad os danse!’’ Sara tog en ny flaske fra skabet, denne gang en rødvin. Hun fik åbnet den hurtigt og hoppede op på sofaen. Jeg besluttede mig for ikke at drikke mere, for en sikkerheds skyld. ’’Du er så kedelig!’’ mumlede Sara.
Det er gratis at oprette en konto