Carbonhydrider og kemiske reaktioner

Ordbank

Indholdsfortegnelse

Carbonhydrid1

Alifatiske & Aromatiske carbonhydrider1

Intermolekylære bindinger2

Dipol-dipolbinding2

Londonbinding2

Forbrændingsreaktion2

Elementaranalyse3

Empirisk formel3

Substitutionsreaktion3

Radikaldannelse3

Kædereaktion4

Additionsreaktion4

Eliminationsreaktion4

Polymerisation4

Carbonhydrid

Et carbonhydrid er et organsik stof, der udelukkende består af kulstof og brint (carbon og hydrogen). Typiske carbonhydrider er alkanerne, alkenerne, alkynerne, carotenerne og de polycycliske aromatiske kulbrinter. Et carbonhydrid kan være alifatisk eller cyclisk. De alifatiske carbonhydrider deles op i tre stofgrupper, alkaner, alkener og alkyner. De har følgende generelle molekylformler:

Alkan: CnH2n+2, en Alkan indeholder enkeltbinding

Alken: CnH2n2, en Alken indeholder dobbeltbinding

Alkyn: CnH2n-2, en Alkyn indeholder tripelbinding

Alifatiske & Aromatiske carbonhydrider

De alifatiske carbonhydrider er alkanerne, alkenerne og alkynerne. Alifatiske carbonhydrider er kædeformede, dvs. at carbonatomerne er bundet sammen i en uforgrenet eller forgrenet kæde. De aromatiske carbonhydrider indeholder et de lokaliseret elektronsystem. Typisk tegnet som en ring i midten af benzen el.lign. Aromatiske stoffer kan deltage i nogle specielle substitutionsreaktioner, som kaldes aromatiske substitutionsreaktioner. Det kan være nitrering og bromering. Ved nitrering udskiftes et H-atom med atomgruppen NO2, som kaldes en nitrogruppe. Nitreringen af benzen gennemføres med en blanding af koncentreret salpetersyre og koncentreret svovlsyre.

Intermolekylære bindinger

Intermolekylære bindinger er styrken af de bindinger, som virker mellem molekyler, der er bestemmende for stoffernes kogepunkter. I en fast tilstandsform sidder molekylerne i et molekylgitter. I væsketilstanden bevæger molekylerne sig rundt mellem hinanden, og i gastilstanden kan molekylerne bevæger sig frit rundt i hele beholderen. I fast stof og væsketilstanden er molekylerne tæt sammen. De holdes sammen af nogle svage bindinger, som kaldes intermolekylære bindinger. Kovalente bindinger er stærke bindinger, som holder atomerne sammen i molekylet. Intermolekylære bindinger er svage, og de virker mellem nabomolekyler.