Kemiske hævemidler: reaktioner ved opvarmning

I denne øvelse skal det bestemmes, hvordan natriumhydrogencarbonat (natron) reagerer ved opvarmning og hvorfor disse kan bruges som hævemiddel.

Materialer:

Bagepulver: NaHCO3 + NA2PO4 (dinatriumphosphat)Natron: NaHCO3 (natriumhydrogencarbonat)Hjortetaksalt: NH4HCO3 (Ammoniumhydrogencarbonat)To reagensglas (vejes)Hjortetakssalt (vejes)Natron (vejes)BunsenbrænderKlemme til at holde reagensglas

Fremgangsmåde:

Lidt hjortetaksalt hældes i et reagensglas (ca 2 g) og opvarmes forsigtigt (mundingen væk fra kroppen!) over en bunsenbrænder. Et stykke fugtet indikatorpapir holdes ind over reagensglassets åbning. Ligeledes lugtes forsigtigt til reagensglasset under opvarmningen. Vift lugten til næsen med hånden; stik ikke næsen hen over glasset. Opvarmningen fortsætter, for at det kan konstateres, hvad der sker med hjortetaksaltet.Samme procedure gentages med Natron.

Teori:

Mange salte dekomponerer når de opvarmes. Det betyder at saltet omdannes til andre stoffer længe før det begynder at smelte. Natriumhydrogencarbonat dekomponerer ved én af de følgende reaktioner i forsøget.

Stofmængde begreb:

Definition af stofmængde:

1 mol 6,022*10^23 formelenhederNa=6,022*1023 mol-1 - Avogadro konstanten1 g= 6,022*1023 unit1g/1u= 6,022*1023 mol

Symbolet er lille n.

n= stofmængde (mol)

Formeln= m/M(kan fx vendes – m=M*n eller M=m/n)m= masse (g)M= molare masse (g/mol – hvor meget vejer stoffet når jeg har 1 mol af det.)

Det er defineret ud fra at der i et mol er lige så mange formel enheder som der er i 12 g af vores stof 12C (carbon 12) formelmassen står i det periodiske system.