Kære Danmark, nogle af jer vil nok mene at det ikke giver mening at tale om fattigdom i Danmark. Selvom vi danskere støtter hinanden og hjælper de svage i samfundet, så synes jeg personligt at vi er blevet lidt dårlige til det.
Og dog er jeg alligevel ikke den eneste dansker der bærer denne følelse. Fattigdom eksisterer i Danmark og det er størstedelen af danskerne ikke længere i tvivl om. Antallet af fattige er steget markant de seneste 10-15 år, og i dag er der 39.200 fattige danskere.
Et godt eksempel på en af de mange problemer en fattig dansker har her i Danmark, er at dit barn har mavebetændelse og at du skal købe medicin. Dog koster medicinen mange penge, og derfor står du i dilemmaet om at enten købe medicin til dit lidende barn, eller at sørge for at der er mad på bordet til den store familie. Den situation står mange forældre i Danmark, selvom det er noget vi ikke bemærker. Det virker så urealistisk at mennesker omkring os kan være så fattige, at de må vælge mellem mad eller medicin.
I Danmark er man fattig hvis man tjener 269 kroner om dagen og 8179 om måneden efter skat. De 8179 skal dække alt såsom husleje, telefon, mad, drikke, tøj og sko, medicin, fritidsinteresser med mere for den fattige. Derfor bliver den fattige nødt til at være omhyggelig med brugen af penge. Det er ikke lige altid, at du kan gøre dit barn glad ved at købe eksempelvis en julegave. Når jeg hører om sådanne nogle historier, er der et eller andet i mig der knækker.
Det er gratis at oprette en konto