Nu står den kolde vinter lige for vores dør. De kolde vinternætter bliver flere og flere og kulden tager kraftigt til. Årstidens kolde nætter, får mig til at tænke over, de mennesker som er nødt til at tilbringe nætterne ude på gaden.
Julen er så småt begyndt at nærme sig, og giver anledning til, at folk er mere hjælpsomme og omsorgsfulde overfor deres næste. Vi ser ofte, at folk i større grad yder bidrag til andre i dagene op til julen. Alle disse ting, får mig til at reflektere over om der virkelig eksisterer fattigdom i Danmark og om vi værdsætter de ting vi har?’’
Der har været flere diskussioner om hvorvidt der findes fattigdom i Danmark, både blandt politikere og borgerne. Jeg mener ikke, at man kan påstå, at der findes fattigdom i Danmark, da man som borger både får kontanthjælp, en lejlighed at bo i mm. Der er flere tusind mennesker rundt omkring i verden der er i langt værre situationer, som hver dag kæmper en kamp i håb om at få ét stykke brød, som skal mætte en hel familie på 7-8. Når jeg så ser på de fattige familier i Danmark ser jeg det lidt som et ’’luksusproblem.’’ De fattige familier i Danmark har nemlig både gratis skolegang og kan komme gratis på hospitalet i tilfælde af sygdom, hvilket igen gør det meget nemmere at være borger i et land som Danmark. Selvfølgelig skal man ikke måle situationerne op med andre lande, men hellere hvad situationen er i det pågældende land man lever i. Så på en måde mener jeg, at man kan sige at der er fattigdom i Danmark, hvis en mor ikke kan forsørge sine børn derhjemme. Eller hvis det barn ikke kan leve en god barndom. Men jeg tror at folk ville være mere taknemmelige med hvad de havde, hvis de prøvede at sammenligne med folk i andre lande der sulter. Dette gælder ikke kun for fattige, men generelt ALLE.
Det er gratis at oprette en konto