Når jeg læser digtet sidder jeg og nikker genkendende til de situationer og følelser der bliver bragt op, selv dem der, for mit vedkommende, stadig ligger foran mig. Fordi så sent som i morges var jeg da oppe og skændes med min far over et eller andet trivielt. Samtidig er det ikke længere siden en i går aftes at vi sad sammen i stuen og sammen og civiliseret diskuterede hvordan skole systemet kunne forbedres (fordi det kan det).
Men jeg kan sagtens sætte mig ind i alle scenarierne digtet beskriver og kan tydeligt huske da jeg var mindre hvordan at ens forældre netop altid havde ret, hvor ens far altid var stærkere end kammeratens far og ens forældre altid var dem man gik til når man havde problemer.
Men nu er de nemlig kun til besvær, for jeg kunne da sagtens klare mig selv hvis jeg bare havde pengene til en et værelses og lidt brød med noget trestjernet spegepølse?
Eller kunne jeg?
Jeg ser alt for ofte mig selv som en ”veludrustet ung mand” som en af mine kolleger, Martin, ville sige, men alt for ofte må jeg også indse at jeg på ingen måde har det overblik mine forældre har, når de med deres falkeblik skimmer over reklamer og finder tilbud i Netto, Fakta og hvad de nu ellers hedder. Ligeledes har jeg ikke deres viljestyrke til at hver dag skulle få to møgumulige teenagedrenge op, en bedrift der til tider sætter månelandinger og Mount Everest bestigelser til væggen.
Det er gratis at oprette en konto