Jeg vil skrive en kronik ifølge Emma Oehlenschlägers tekst i Kristeligt Dagblad.
Emma har peget på et emne om samfund og fællesskab.
Emma har skrevet om at, vi har et så rigt samfund, som det er muligt at bor alene som selvforsørgende singler. Hun skriver også at man har brug for at være socialt og det kræver at man bor sammen med andre mennesker men vi vælger hinanden fra, lige som vi har valgt at vælge Gud fra, efterhånden længe siden.
Det er jo en positiv udvikling, at folk kan få råd til at bo alene, og at det er accepteret. Men det er ikke ensbetydende med, at aleneboende er lykkelige. Mange undersøgelser viser, at der er problemer forbundet med udviklingen. Det er et resultat af nogle sociale processer, som isolerer dårligt stillede og svage mennesker, hvilket kan mindske civilsamfundets mulighed for og evne til at støtte og hjælpe.
Antallet af mennesker, der bor alene, er stigende i Danmark. I dag består knap 40 procent af alle husstande af en person, og især antallet af 30–60 årige, der bor alene, vokser markant.
Cirka halvdelen af dem, der ikke bor alene, svarer, at de er meget lykkelige – uanset aldersgruppe. Det samme gør kun lidt under en tredjedel af de aleneboende – altså en forskel på ca. 20 procentpoint i alle aldersgrupper. Kirsten Gram-Hanssen kalder det ”en meget markant forskel.”
Det er gratis at oprette en konto