Jeg startede som et individ. Jeg spillede fodbold alene, uden sikkerhedsnet. Min frihed er det vigtigste i verden, for uden den er livet ikke mit eget. Ude af stand til at spille mit eget spil, så må jeg spille fortabte. De fortabte spil, er spiller uden ende, der aldrig udvikler sig. Jeg har min frihed og jeg kan forvandle mig til en stor kendt spiller, jeg udvikler mig, jeg har plads til at spire og vokse.
Når et skuespil starter kan man se de nervøse udtryk som skuespillerne har, næsten de samme udtryk som når man skal ud og møde nye mennesker. Oppe fra scenen ser de noget helt fantastisk, noget der får dem til at gøre det bedste de kan, for de har fællesskab sammen det bliver skabt nede i salen. Det fællesskab er skabt, fordi det gør en forskel, det skaber en stemning.Det sker ikke kun i skuespil, men også i virkeligheden, ting bliver nemmere når man er fælles om noget. når man står i den situation at man måske har mistet en man holder meget af, er et sammenhold noget af det vigtigste man har. Det kan aldrig erstattes.
Jeg ser individer som en stjerne. Stjerner på himlen kan der være flere tusinde af. De kan være smukke. Men lige meget hvor smukke de er, vil de altid være smukkere hvis man ser dem sammen. Det samme med individer, lige meget hvor gode du er alene, vil de altid være bedst sammen med nogle. Fællesskab er både på godt og ondt, når vi griner og når vi har ondt.
Det er gratis at oprette en konto