Teksten er en gammel lyrisk folkevise, der er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1844. Melodien er skrevet i 1889 af Johan Henrik Nebelong. Digtet er lyrisk, da man mest af alt får indblik i mange følelser og i den mørke stemning, der er.
Referat af digt
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler,
nu storken flyver over strand,
ham følge viltre svaler.
Den følgende strofe viser, at det er blevet efterår. Der skrives også, at fuglene er på vej til at trække sydpå til de varme lande.
Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
Kornene stod klart til at blive høstet på markerne, og da kornet så bliver høstet, bliver der beskrevet det tilbageværende – stubbene de golde.
Men i vor lade, på vor lo,
dér har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.
Nu er alt høstet og klart til at blive solgt. Det høstede korn bliver kaldt for Guds gaver, da det får virksomheden og velstanden til at gro, når kornet sælges. Tøndemål af traver var meget dengang, da 60 bundter af høstede kornstrå.
Og han, som vokse lod på jord
Det er gratis at oprette en konto