Efterår har der ikke været meget af i år 2010. September, oktober og starten af november. Sneen kom tidligt i år, nogenlunde ligesom sidste år. Personligt synes jeg godt om efteråret, og hvad det indebærer. Hver årstid er noget for sig selv, men selve naturen i de forskellige årstider er noget helt særligt. Det er sjovt, når man kan læse naturen, men det kan kræve tålmodighed. Naturen har brug for vores tålmodighed, og vi har brug for dens. Naturen har skabt os, og vi er en del af den. Uden naturen ville vi mennesker ikke være til. Vi er en større del af naturens univers end vi forstiller os – den har stor indflydelse på os.
Den til tider kraftige blæst havde allerede gjort, at skoven var dækket af de farverige blade fra de enorme træers arme. Bladene i de mange efterårsfarver lå som en formbar dyne over skovbundens kolde mørke jord. Et par steder var skovbunden blottet på grund af de små gnavere, der nu havde travlt med at finde føde og grave ned til vinteren. Følelsen af frihed der løb igennem kroppen på mig, da jeg steg ned fra cyklen på de tørre blade, spredte sig i mig. Efter hvert skridt jeg tog, knuste bladene under vægten af mig, og jeg slappede af. Skuldrene, der var trukket godt op under mine ører, faldt ned på sin plads, trods kulden. Fingrene der var krummede sammen, foldede sig ud igen, og det varme blod strømmede ud i fingerspidserne på mig med en prikkende men behagelig fornemmelse. Alle mine spændte muskler slappede af efter den kølige lange cykeltur, og jeg trak vejret dybt. Den kolde friske luft blev heftigt trukket ned i lungerne eller ind gennem min istap af en næse. I en langvarig udånding pustede jeg den energiforladte luft ud. Den friske efterårssusen havde allerede placeret den røde farve i mine kinder, på min næse og i fingrespidserne. En følelse af overskud plantede sig i min energibombe af en krop. Jeg forsatte.
Det er gratis at oprette en konto