Blodtyper: teori, bestemmelse og genetik

Kroppen består af ca. 20-30 forskellige blodtypesystemer, men der er kun 2 der er væsentlige, når man skal bestemme blodtype i forhold til en blodtransfusion.

Det er AB0 og Rhesus systemet.

I AB0 systemet kan man være blodtype A, B, AB eller 0.

I Rhesussystemet kan man være Rh-positiv eller Rh-negativ.

Vi definerer vores blodtype ud fra de antigener, der sidder udenpå selve blodcellen.

Det betyder for blodtyperne i AB0-systemet, at

hvis der sidder antigen A, så har man blodtype A

hvis der sidder antigen B, så har man blodtype B

hvis der sidder både antigen A og antigen B, så har man blodtype AB

hvis ikke der sidder nogen antigener, er man blodtype 0

.

I Rhesus-systemet er det antigen D, der afgør om man er positiv eller negativ.

hvis der sidder antigen D, er man Rhesus positiv, altså Rh+,

hvis ikke der sidder antigen D, så er man Rhesus negativ, Rh-.

Når man kombinerer disse 2 blodtypesystemer giver det i alt 8 forskellige blodtyper.

Antigener:

Antigener er en række af proteiner, kulhydrater og glykoproteiner, der er knyttet til cellemembranen.

Antigener er defineret som molekyler, der fremprovokerer dannelsen af specifikke antistoffer mod antigenet i modtagerens immunforsvar.

Et antigen er altså et stof, som modtagerens immunforsvar danner antistoffer imod.