Essay vedr. digital mobning

Jeg sidder alene på mit værelse, udenfor er der sort som kul. Klokken nærmer sig 24:00,og jeg skal snart i seng. Pludselig lyser min telefon op. Det er en besked på messenger, fra en person jeg ikke kender. I beskeden står der, “Tror du, at du er noget specielt? Du er en lille møgunge, og vi kommer efter dig!”. Jeg læser beskeden. Jeg får sved på panden, og det løber koldt ned af ryggen på mig. “Hvem har skrevet det?”, spørger jeg mig selv om. Jeg ignorerer beskeden. Men igen “Bling”. Telefonen lyser op igen. Denne gang er det en ny person! Jeg åbner beskeden, og deri står, “Er du bange lille ven? Godt, for det skal du også være”. Det føles som om, at der er kommet en ny istid. Pludseligt mærkes alting isnende koldt. Jeg tror, at digital mobning er et fænomen, som i højere grad er ved at blive til hverdag for mange børn og unge. Jeg har den tanke, at efter internettet og de sociale medier har gjort sit indtog, er antallet af mobbeofre steget. Flere børn og unge får sværere ved at socialisere, og det er et stort problem. Flere og flere unge bliver mere indelukkede og depressive. Jeg tror, at det vil få store konsekvenser i det fremtidige samfund, hvor folk vil blive mere forsigtige og indelukkede. Tilbage i 2015 blev der lavet en undersøgelse af Børnerådet. Undersøgelsen viste, at 16% af 1000 7. klasses elever har været udsat for digital mobning. Der blev igen lavet en undersøgelse i 2017. I undersøgelsen deltog de samme personer. Her var det vist, at antallet af “ofre” var fordoblet til 30%. Jeg har personligt ingen forståelse for, hvorfor man har brug for at svine andre folk til. Er det fordi, man ikke selv har det godt? Er det fordi, man prøver at få opmærksomhed? Eller er det måske fordi, at det er “sejt”? Jeg tror, at det er en blanding af dem allesammen. Hvis man har brug for at mobbe andre, må man ikke have det særlig godt. Jeg tror også tit, at det er et råb om opmærksomhed eller anerkendelse. Ofte skriver folk ting til hinanden, som de aldrig kunne finde på at sige ansigt til ansigt. Tit er det jo desværre en handling som, man er mange om. Så på den måde kan det være, man kan imponere de andre. Lad os sige, at der er en, der bliver mobbet i skolen. Vedkommende bliver dagligt mobbet fordi, han/hun er overvægtig. Når vedkommende så endelig får fri og har mulighed for at slippe væk, kan de alligevel ikke. Vedkommende er konstant forfulgt af mobningen, om det foregår online eller ude i virkeligheden. Jeg synes det er forfærdeligt, hvordan nogle mennesker skal leve med at blive mobbet konstant. Ikke engang at kunne slippe for det når man er hjemme. Jeg vågnede op næste morgen. Jeg vågnede op til 12 beskeder, alle fra forskellige personer. Der stod næsten det samme i dem alle. Det var sætninger, som “Hvor er du grim”, “Du bliver aldrig til noget” og “Fuck dig din lille luder”. Jeg var bange. Da jeg satte mig ned ved morgenmaden, havde jeg ingen appetit, maden smagte af ingenting og jeg frøs. Desværre er digital mobning ofte udført, så personen i den anden ende er anonym. Jeg forestiller mig, hvor uhyggeligt det må være at modtage en besked fra en ukendt person, hvor der står, “Lille luder, jeg kommer efter dig” eller måske “Du er så klam og fed, ingen kan lide dig!”. Jeg har set dokumentarer om, hvordan folk får angst og bliver indelukkede. De bliver bange for helt normale ting som lyde, døre der smækker og endda andre mennesker. Pludselig føler man, at man befinder sig et forkert sted, i en verden hvor man ikke hører til. Jeg har ofte hørt om, hvordan folk har begået