Vi kender alle til mobning - nogle af os har måske endda været indblandet i det. Færre kender til digital mobning, også kaldet cybermobning. Cybermobning er en relativt ny ting, fordi den netop foregår på nettet. Derfor har mange voksne måske også svært ved, at følge med i det. Men unge kender det. Lidt for godt, vil jeg argumentere for.
Jeg er en af dem, der kender det alt for godt.
Tretten år, nysgerrig på de sociale medier og naiv. Ask.fm, en side hvor man kan sende anonyme, sjove spørgsmål og beskeder til hinanden. Og så var der dem der misbrugte anonymiteten. Jeg begyndte at modtage beskeder såsom, ”Jeg har set dig gå ved Bella Center, din fede ko,” og, ”Var bange for, at gulvet ville knække, da jeg så dig i Fields”
Gulvet knækkede ikke, men det gjorde jeg.
Det værste var ikke beskederne selv, men at jeg ikke vidste hvem afsenderen var, og at alle kunne se dem. Med et klik på en tast var jeg nøgen med alle mine usikkerheder skrevet med stort på min hud.
Og det er, ifølge mig, det værste ved cybermobning. Alle, og jeg mener alle, kan se det. Facebook, Twitter og Instagram; der er millioner af brugere derpå, og alle kan se, hvad der er blevet skåret ind i mit sind. Alle kan se ordene der slørede mit syn, da tårerne trillede ned af kinderne på mig.
Det er gratis at oprette en konto