Når en meteor rammer Jordens overflade, kommer den susende med en enorm energi. Den efterlader desuden et kæmpe krater, som varierer i størrelser, afhængig af meteorens nedslagsenergi. Vi ønsker derfor at finde ud af hvordan en meteors kraterdiameter afhænger af dens nedslagsenergi.
Teori
En meteor er, som mange andre ”store” objekter ude i rummet, kugleformet. Jorden, som er det meteoren i dette tilfælde støder ind i, er et ”fast” objekt, som meteoren bremses af. Meteoren ryger altså ikke bare igennem Jorden. Jordens overflade er desuden ”blød” nok til, at meteoren efterlader et krater.Disse to ting – meteoren og Jorden – kan meget let simuleres/erstattes.
De er derfor gode at lave forsøg med.
På billedet ovenfor ses en model af det aktuelle forsøg. I stedet for en meteor, bruges en stålkugle. Stålkuglen er både tung og rund, ligesom en meteor.I stedet for Jorden bruges en bakke sand. Sandet er med til at bremse kuglen, og efterlader desuden et krater, som er let at måle på.Som ses på modellen, måles kraterdiameteren fra kratertop til kratertop, altså fra det ene højeste punkt, til det andet. På denne måde sikres der stabile og kontrollerede målinger.
Forsøgets grundlæggende antagelse er, at den mekaniske energi meteoren forårsager, er bevaret. Dvs. at den mekaniske energi meteoren har inden stødet, er den samme mekaniske energi meteoren har efter stødet.
Det er gratis at oprette en konto