Jeg savner Martin; selvom det kun er en måned siden, jeg så ham sidste gang, føler jeg, at vi ikke har set hinanden i et år. Jeg glæder mig til at han kommer på besøg. Selvom jeg kun ser ham i ferierne, er det det hele værd. Karina sagde, at han ville komme med toget kl.15.00. Jeg henter ham nede på stationen om et kvarter. Det er ”Lillebrors” fødselsdag i dag, så Martin får en lille gave. Han får en tur med mig og en ven på weekendtur til Sommerland Sjælland, vi skal af sted i morgen. Cecilie har ringet og tjekket med hans plejefamilie, det var helt i orden, bare at han ringede hver aften. Martins plejemor Karina er altid hjælpsom, og min kone og hende taler godt med hinanden. Martin er efterhånden blevet en stor dreng, han går i 9. Klasse på Nørrebro. Han ligner sin far på en prik, hvordan kan sådan en dreng have det godt i dag, når man tænker på, hvad han har været i gennem?
Dagdrømmen stoppede, da toget kørte ind på perronen. Dørene åbnede, og der stod Martin. Rank og høj; det har han fra sin far. Smilet varmer mig, da Martin nærmer sig mig, og siger ”Hej Onkel, hvordan går det?” Når jeg så ham sådan, vidste jeg, at han var mønsterbryderen. Han gjorde mig stolt inde i mit kolde drukne hjerte. Det var jo ikke fordi han fik topkarakterer i alle fagene, men han klarede sig fandeme bedre, end jeg gjorde. Han lignede ikke mere en lille, forvirret dreng, der var opvokset med stoffer, druk og død, han lignede en nogenlunde normal teenager på 15 år. Han har heldigvis ikke så mange tydelige men.
Det er gratis at oprette en konto