Borgerrettigheder i USA

Efter den Amerikanske borgerkrig havde sejrherrerne, nordstaterne, ophævet slaveriet.

Men det betød ikke, at USA’s sorte befolkning fik de samme rettigheder og muligheder som landets hvide borgere. Først mere end 100 år senere blev racerne ligestillet i hele USA.

Hvis en sort borger ønskede at blive registeret, blev han ofte udsat for racediskrimination. Så selv om de udgjorde omkring 10 procent af befolkningen, havde de ingen politisk magt.

I sydstaterne som havde tabt den amerikanske borgerkrig, var der mange steder skoler, kun for hvide børn og skoler kun for sorte børn.

Da de hvide borgere havde flere penge og politisk magt end de sorte borgere, fik de hvide børn en langt bedre uddannelse end de sorte børn.

Så længe at begge racer havde lige gode forhold. Dvs. at så længe at fx skoler eller tog til sorte borgere var lige så gode, som de skoler, som hvide skulle gå i eller bruge, var dette lovligt i forhold til den amerikanske forfatnings (grundlov) princip, om at alle mennesker er skabt lige.

Der var ikke enighed i borgerrettighedsbevægelsen om hvordan de sorte borgere skulle kæmpe for bedre rettigheder til sig. Især de unge i de nordamerikanske storbyer var langt fra enige i Martin Luthers civil ulydigheds aktion form, de ønskede i stedet en mere voldelig kampmetode for at skaffe borgerrettigheder.